Post by Mika on Aug 8, 2016 19:52:44 GMT 1
Margo
Ung voksen
Hunkøn
Canidae
Hunkøn
Canidae
Hun har mørke brune øjne
Hun er sandfarvet
Hun er en smule grå tæt på snuden og på halespidsen
Hun er sandfarvet
Hun er en smule grå tæt på snuden og på halespidsen
Hun er et meget venligt væsen, men ret så sky. Hvis hun ikke føler at hun er sikker, så gemmer hun sig. Hun kan være meget hyperaktiv nogle gange, og så er hun ikke til at få ro på lige med det samme. For det meste er hun meget rolig, mest fordi at hun ikke tænker så meget over hvor hun render hen når hun bliver hyperaktiv. Når det så ender med hun falder til ro, og hun så ikke er hvor hun plejer, bliver hun nemt skræmt.
Over for andre er hun meget positiv. Men hun holder sig ofte tilbage, medmindre hun kender andre godt. Der kan hun godt være noget mere åben, og ikke gemmer sig så meget. (For det meste gemmer hun sig bare bag sin hale) Hun er ikke nem at gøre sur, men hvis hun først bliver det er hun meget svær at gøre glad igen.
Over for fremmede er hun ikke så nysgerrig for at komme til at finde ud af hvad de nu skulle være for nogle. Hun gemmer sig bare lidt, som minimum bag sin egen hale, alt efter hvor stort et dyr hun er over for. Men hvis hun ikke føler nogen fare, vil hun gerne snakke lidt.
Hun er stort set altid glad, der er ikke meget der kan få hende ned. Men hun bliver altid mere glad hvis hun er sammen med nogen som hun føler hun kan stole på. Men som alle andre kan man da såre hendes følelser. Der skal en del til, men hvis man først rammer noget, rammer det hende hårdt. Hvis hun så bliver sur, kan hun finde på at bide lidt ud efter andre, men hun tør ikke komme tæt nok på til faktisk at kunne bide.
Over for andre er hun meget positiv. Men hun holder sig ofte tilbage, medmindre hun kender andre godt. Der kan hun godt være noget mere åben, og ikke gemmer sig så meget. (For det meste gemmer hun sig bare bag sin hale) Hun er ikke nem at gøre sur, men hvis hun først bliver det er hun meget svær at gøre glad igen.
Over for fremmede er hun ikke så nysgerrig for at komme til at finde ud af hvad de nu skulle være for nogle. Hun gemmer sig bare lidt, som minimum bag sin egen hale, alt efter hvor stort et dyr hun er over for. Men hvis hun ikke føler nogen fare, vil hun gerne snakke lidt.
Hun er stort set altid glad, der er ikke meget der kan få hende ned. Men hun bliver altid mere glad hvis hun er sammen med nogen som hun føler hun kan stole på. Men som alle andre kan man da såre hendes følelser. Der skal en del til, men hvis man først rammer noget, rammer det hende hårdt. Hvis hun så bliver sur, kan hun finde på at bide lidt ud efter andre, men hun tør ikke komme tæt nok på til faktisk at kunne bide.
Hun var født i et kuld på 4. Hun var den mindste af dem, og startede hårdt ud. Hendes mor forsøgte da så godt som muligt at få hende til at følge med. Men hun holdt sig meget tilbage, mest fordi hendes større søskende nemt kunne trumfe hende. Så hun holdt sig fra andre som er større end hende selv. Bare for ikke at skulle komme noget til. Men som tiden gik og hun blev større begyndte hun at se positivt på stort set alt, mest fordi hun kunne overleve som den mindste i et kuld. Hun mente selv at hvis hun kunne overleve det, var der snart ikke noget hun ikke kunne overleve. På trods af de trygge rammer hjemme, ville hun alligevel hellere finde sig sit eget sted. Hvilket gjorde hun begyndte sin søgen efter et nyt hjem. Her endte hun med at stoppe ved Xearp.
Hun har lavet sig en hule ved noget sandet område. Hun elsker at være der, da det er nemt at grave sig ned.
Hun er ret lille, men meget hurtig og adræt. Hun kan nemt komme omkring.
Hun er 28 cm ved skulderen.
Kan komme mere
Hun har lavet sig en hule ved noget sandet område. Hun elsker at være der, da det er nemt at grave sig ned.
Hun er ret lille, men meget hurtig og adræt. Hun kan nemt komme omkring.
Hun er 28 cm ved skulderen.
Kan komme mere