Post by Fox on Aug 8, 2016 11:32:45 GMT 1
~Kjána~
R: Canis lupus
Køn: Tæve
Navn: Kjána
Alder: Voksen
~Udseende~
Øjenfarve: Mørkebrun
Pelsfarve: Brun af både mørke og lyse nuancer
Aftegninger: Sorte og grålige aftegninger hist og her, ved øjne og ben etc.
Udstyr: Intet udstyr (BEMÆRK! Hendes ild-symbol er på hendes højre side ved lårbenet)
~Personlighed~
Personlighed: Kjána er en forsigtig og meget øm-potet tæve, hvilket betyder, at hun for det meste er påpasselig med, hvem hun omgås. Hun er den, der i en gruppe ville reagere, som andre forventede af hende. Altså er hun et neutralt punkt i klanen. Hun er ikke endvidere snaksaglig, men skubber heller ikke andre væk fra sig. Hun er skeptisk overfor alle sine omgivelser ved første øjekast, hvilket også gør, at hendes sjette sans er ganske velfungerende og næsten aldrig svigter. Hun har en enorm respekt for folk der er af højere rang end hende selv, og er altid forsigtig med ikke at sige det forkerte, for at blive udstødt, og dette gør, at hun er nem at lægge ord i munden på.
Af natur er hun ikke specielt god til at hverken jage alene eller i flok, men hun elsker forestillingen om at være den snu jæger blandt alle de dumme. Hun er derfor ekstra stolt af sig selv, når hun præsenterer sig overfor nye personligheder, men andre vil hurtigt kunne gennemskue den let-belagte facade som spiller sig ud hos hende. Hun er nemlig ikke særlig god til at være noget hun ikke er, til hendes egen svaghed.
Med hensyn til venskaber og partnerskab er hun ekstra følsom, og holder sig for det meste fra at have et bredt udvalg af venner, og i stedet kalde flokkens medlemmer "bekendte". Af hvad hun selv mener, har hun nemlig ingen personlige tilknytninger til andre end sig selv, og dette gør det nemmere for hende at handle på egen hånd, når hun skal tage beslutninger, medmindre disse påvirker hendes status i klanen. Så er hun altid den første til at tænke to gange over sine handlinger.
Af natur er hun ikke specielt god til at hverken jage alene eller i flok, men hun elsker forestillingen om at være den snu jæger blandt alle de dumme. Hun er derfor ekstra stolt af sig selv, når hun præsenterer sig overfor nye personligheder, men andre vil hurtigt kunne gennemskue den let-belagte facade som spiller sig ud hos hende. Hun er nemlig ikke særlig god til at være noget hun ikke er, til hendes egen svaghed.
Med hensyn til venskaber og partnerskab er hun ekstra følsom, og holder sig for det meste fra at have et bredt udvalg af venner, og i stedet kalde flokkens medlemmer "bekendte". Af hvad hun selv mener, har hun nemlig ingen personlige tilknytninger til andre end sig selv, og dette gør det nemmere for hende at handle på egen hånd, når hun skal tage beslutninger, medmindre disse påvirker hendes status i klanen. Så er hun altid den første til at tænke to gange over sine handlinger.
~Fortid~
Fortid: Kjána har en forholdsvis almindelig fortid. Udover det faktum, at hendes forældre var udstødte da hun og hendes storebror blev født, hvilket resulterede i, at der ikke rigtig var føde nok på noget tidspunkt af hendes opvækst. Dette gør, at hun i dag er en meget lille, spinkeltbygget ulv. Hun fik aldrig at vide, hvorfor hendes familie ikke var en del af ildklanen, men allerede som lille drømte hun ikke om andet, end at være en del af et blodtørstigt fællesskab, og mange af hendes lege med broren gik op i jagt og hierarki, skønt hun var den svageste af de to, og hendes bror så det nyttesløst.
Som ung ulv forlod hun den tilbageværende mor og syge storebror i den anden ende af landet, for at opsøge ildklanen og gøre sig fortjent til det symbol på hendes pels, som skulle gøre hende stærk nok til at betvinge ilden som hendes forældre tidligere havde fortalt og gjort det, skønt hendes far til hans død havde frarådet hende dette. Hun begyndte sin rejse og vandring i det, der for hende var en uvant ødemark. Ukendte skove, blomstersorter og uvejr ventede hende, til hun nåede det, som hun havde fået fortalt var ildklanens tilholdssted.
Skønt der ikke blev vist nogen speciel begejstring for hende, grundet hendes forældres fortid som udstødte af selv samme klan, blev hun vist en svag form for anerkendelse ved at trodse sine forældre slægt og søge tilbage. Derpå var hun nu en del af det, hun altid havde ønsket, og i dag er hun et tro medlem af ildklanen, skønt hendes tanker af og til vender tilbage til hendes mor og brors helbred i den kølige hule. Hendes barndomshjem. Det afholdt hende dog ikke fra at leve videre.
Som ung ulv forlod hun den tilbageværende mor og syge storebror i den anden ende af landet, for at opsøge ildklanen og gøre sig fortjent til det symbol på hendes pels, som skulle gøre hende stærk nok til at betvinge ilden som hendes forældre tidligere havde fortalt og gjort det, skønt hendes far til hans død havde frarådet hende dette. Hun begyndte sin rejse og vandring i det, der for hende var en uvant ødemark. Ukendte skove, blomstersorter og uvejr ventede hende, til hun nåede det, som hun havde fået fortalt var ildklanens tilholdssted.
Skønt der ikke blev vist nogen speciel begejstring for hende, grundet hendes forældres fortid som udstødte af selv samme klan, blev hun vist en svag form for anerkendelse ved at trodse sine forældre slægt og søge tilbage. Derpå var hun nu en del af det, hun altid havde ønsket, og i dag er hun et tro medlem af ildklanen, skønt hendes tanker af og til vender tilbage til hendes mor og brors helbred i den kølige hule. Hendes barndomshjem. Det afholdt hende dog ikke fra at leve videre.
~Facts~
Andet:
- Hun er mørkeræd.
- Hun har en svaghed for blå blomster, uanset sort og finder dem både kønne og velduftende.
- Hendes tænder er betydeligt skarpe og hvide, da hun går meget op i tandhygiejne.
- Hun kan ikke lide at se sit bytte i øjnene før hun slår det ihjel. Det får hende til at gå helt i baglås.
- Hun er enormt lyd-følsom og derfor er hun ikke altid lige glad, når der er nogen der hæver en stemme, uanset situationen. Hun tuder derfor heller ikke rigtig for at kommunikere med sine andre med-klanmedlemmer over længere afstand, som så mange andre.